Frederik Birks kontrakt løber tre sæsoner endnu, men alligevel spurgte TV2 Sports reporter, hvordan han forholdte sig til, at det kunne være hans sidste kamp som cheftræner på Brøndby Stadion.
”Spørger du mig om det 20 minutter før en kamp?”
Retorikken var ikke til at tage fejl af fra Frederik Birk, som havde svært ved at tro, hvad han hørte fra TV2 Sports reporter kort før kickoff til aftenens kamp mod FC Midtjylland.
Læs også: Schmedes om Birk: Det har været som en rutsjebanetur
TV2’s reporter insinuerede nemlig, at Frederik Birk kunne være på vej mod en fyringsseddel, da han spurgte, om Brøndby-cheftræneren havde tænkt, at det kunne være hans sidste hjemmekamp i spidsen for Brøndby.
– Det gider jeg ikke bruge tid på, sagde en tydeligt fortørnet Frederik Birk videre.
Frederik Birk blev hyret ind som Brøndby-cheftræner i januar, da han afløste den fyrede Jesper Sørensen.
Den unge Brøndby-cheftræner fik en længerevarende aftale, som angiveligt løber frem til sommeren 2028, og derfor planlægger Benjamin Schmedes og co. formentlig med det lange lys.
TV2 Sports ekspert Mads Junker har da også svært ved at se Frederik Birk være i fare for en fyring.
– Jeg kan ikke se, det er et tema, for så har man tænkt for kortsigtet, sagde han kort efter interviewet, som har skabt røre på de sociale medier.
Læs også: Benjamin Schmedes slår til: Brøndby tæt på transferfri forstærkning