Nicolai Vallys ligner ikke en mand, der bliver klar til onsdagens pokalbrag mod Silkeborg.
Nicolai Vallys sad ude af søndagens Derby med en skade, som han pådrog sig i sidste midtuges pokalkamp mod Silkeborg.
Onsdag er der returkamp i pokalsemifinalen mod silkeborgenserne, og den 28-årige offensivspiller ser ikke ud til at blive klar til opgøret.
TV2 beretter fra onsdagens træning på Vestegnen, at Nicolai Vallys ikke er at finde på grønsværen.
Dermed tyder alt på, at han ikke bliver klar til braget i Søhøjlandet.
Nicolai Vallys misser ikke kun semifinalen. Han misser også en kamp på sin tidligere hjemmebane, hvor han med stor succes tørnede ud fra 2018 til 2022.
Den første pokalsemifinale endte 3-3, og alt er derfor åbent inden returopgøret i Silkeborg.
Læs også: Skidt Brøndby-nyt: Vallys misser Derby