Bolognas sportsdirektør Marco Di Vaio sidder side om side med Mathias Kvistgaardens agent Ebbe Sand på Jysk Park i Silkeborg.
Mathias Kvistgaarden nærmer sig sin sidste tid i Brøndby i denne omgang.
Det er ingen hemmelighed, at den 23-årige angriber gerne vil til en større adresse til sommer, og Brøndby er indstillet på at slippe deres guldfugl for et rekordstort beløb.
Læs også: Rygte: Kvistgaarden kan ende i Premier League
Rygtebørsen fortæller, at flere klubber sværmer om Brøndby-topscoreren, og det lader til, at den italienske klub Bologna er særdeles interesseret i at købe Mathias Kvistgaarden.
Til onsdagens pokalkamp mod Silkeborg på Jysk Park sad Bolognas sportsdirektør Marco Di Vaio nemlig på tribunen – side om side med Mathias Kvistgaardens agent, Ebbe Sand.
Det hører til sjældenhederne, at en agent og sportsdirektør er så åbne om deres dialog, men parterne gjorde intet for at skjule deres forbindelse.
Alt tyder derfor på, at Bologna er meget seriøse i deres interesse.
Det store spørgsmål er, om de er villig til at imødekomme Brøndbys høje priskrav på 100 millioner kroner, eller om andre klubber når at byde sig til.
Mathias Kvistgaardens kontrakt med Brøndby løber frem til sommeren 2027.

Læs også: Medie: Kvistgaarden foretrækker tysk skifte