Brøndby henter angiveligt den 24-årige angriber, Sho Fakuda.
Der meldes om transferalarm på Vestegnen.
Det japanske medie Hochi News erfarer, at den 24-årige angriber Sho Fakuda skifter til Brøndby i løbet af sommerens transfervindue.
Læs også: Suzuki kører fra Vestegnen: ”Brøndby er blevet mit andet hjem”
Angriberen bliver købt i Shonan Bellmare, som spiller i den bedste japanske række.
Det var Hochi News, der ud af det blå for to somre siden afslørede, at Brøndby havde købt Yuito Suzuki i Shimizu S-Pulse, og nu er de på spil med endnu en transferafsløring.
Sho Fakuda bliver dermed potentiel afløser for netop sin landsmand Yuito Suzuki, som har fuldført et stort skifte til den tyske klub, SC Freiburg.
Brøndby betalte blot 4,5 millioner kroner for Suzuki, som de solgte for mere end 70 millioner kroner for få uger siden.
Hvor meget Brøndby betaler for Sho Fakuda, melder mediet ikke noget om.
Japaneren har ikke været med i truppen i de to seneste kampe for Shonan, men ellers har han været fast mand for mandskabet, der indtager en 16. plads ud af 20 i J1 League.
broendbyforfan.dk følger sagen.
Læs også: Brøndbys Suzuki-salg kan ramme over 100 millioner kroner