Aftalen mellem Mats Köhlert og Brøndby er på plads, melder Sky Sports Germany.
Brøndby henter en stor forstærkning til bagkæden.
Tirsdag aften skrev Bold, at Benjamin Schmedes og co. var tæt på at lande venstrebacken Mats Köhlert, som man også jagtede i januars transfervindue.
Læs også: Benjamin Schmedes slår til: Brøndby tæt på transferfri forstærkning
Nu skriver Sky Sports Germany, at aftalen er på plads.
– Mats Köhlert skifter til Brøndby på en fri transfer. Aftalen er gennemført, men den endelige offentliggørelse afventer stadig, skriver journalist Dennis Bayer.
Ifølge den tyske sportsreporter er det et par prominente klubber, Brøndby slår i kampen om den transferfrie tysker.
Det forlyder nemlig, at både Bundesliga-klubben Werder Bremen og 2. Bundesliga-klubben Hertha Berlin var interesseret i den 27-årige venstreback.
Mats Köhlert har også været sat i forbindelse med Schalke 04, så det er nogle af de mest traditionsrige klubber i Tyskland, Brøndby ser ud til at overhale indenom.
Kontrakten i Heerenveen udløber den sidste dag i juni, og herefter kan han skifte til Vestegnen, uden Benjamin Schmedes skal betale en overgangssum.
Læs også: Medie: Kvistgaarden foretrækker tysk skifte