Rasmus Wikström har angiveligt en hot bejler i hjemlandet, hvor Mjällby overvejer at hente den svenske stopper.
broendbyforfan.dk skrev for nyligt, at Rasmus Wikström var på vej væk fra Brøndby, og at både en lejeaftale og et permanent skifte var i spil.
Nu beretter B.T, at den 22-årige midtstopper kan være på vej mod Mjällby, der er nummer syv i Allsvenskan.
Læs også: Brøndby får accepteret stort bud – Tochi Chukwuani afviser skiftet
Den svenske klub skulle i disse dage overveje, om de skal lægge et bud på Brøndby-spilleren.
Det bliver næppe dybt, de skal grave.
Brøndby betalte angiveligt under én million kroner, da man hentede ham i IFK Göteborg for to år siden.
Rasmus Wikström har været meget langt fra spilletid i Brøndby, og han har blot én optræden i Brøndby-trøjen på CV’et.
Læs også: Medie: Bruus vil væk fra Troyes – Brøndby kan glippe lukrativ bonus
I hele sidste sæson var han dog også udlejet til SønderjyskE i den næstbedste række, for hvem han spillede 28 ligakampe.
Rasmus Wikström er kontraktligt bundet til Brøndby i to sæsoner endnu, men Carsten V. Jensen kommer ikke til at stå i vejen, hvis Mjällby bliver konkrete.