tirsdag, juli 21, 2026
broendbyforfan.dk
  • FORSIDE
  • Klubnyt
  • Transfernyt
  • Om os
No Result
View All Result
  • FORSIDE
  • Klubnyt
  • Transfernyt
  • Om os
No Result
View All Result
broendbyforfan.dk
No Result
View All Result

Bayer Leverkusens målmandsteam er fyldt: Pentz med kurs mod et klubskifte

8. april 2024
in Transferrygter
A A
Pentz vild med Brøndby: Vil gerne blive

Foto: Magnus Arnason / Arnason.dk

Del på FacebookDel på X

Bayer Leverkusens målmandsteam for den kommende sæson synes på plads, efter klubben har offentliggjort forlængelsen af tredjekeeper Niklas Lombs kontrakt. Det ligner derfor ikke, at Patrick Pentz har nogen fremtid i den tyske klub.

Patrick Pentz skiftede i sommer fra Bayer Leverkusen til Brøndby på en lejeaftale, efter den østrigske keeper et halvt års tid forinden var rykket til den tyske storklub efter en skade til reservekeeper, Matej Kovar.

Den 27-årige keeper nåede dog aldrig at få sin førsteholdsdebut for Bayer Leverkusen, inden han blev udlejet til Brøndby. Det peger efterhånden i retning af, at han heller ikke får det.

Læs også: Pentz vild med Brøndby: Vil gerne blive

Bayer Leverkusens målmandsteam for næste sæson synes nemlig på plads. Spilletiden bliver efter alt at dømme fordelt mellem Matej Kovar og Lukas Hradecky, som det også har været tilfældet i denne sæson.

Som førstemålmand har Lukas Hradecky i denne sæson stået Bundesliga-kampene, mens Matej Kovar har fået kampene i Europa samt den tyske pokalturnering.

Det hele er forløbet med stor succes. Bayer Leverkusen er en sejr fra at blive tyske mestre, er i pokalfinalen, mens man i Europa League står foran en kvartfinale mod West Ham.

Læs også: ‘Four more years’: Brøndbyfans vil have mere Pentz

Derfor bliver der næppe ændret meget på det, og begge keepere har også længere kontrakter i klubben. Matej Kovar med udløb i sommeren 2027 – Lukas Hradecky ét år før.

Patrick Pentz’ åbning har været en tjans som tredjekeeper i stedet for Niklas Lomb, der stod uden kontrakt til sommer. Men nu bliver også han på BayArena.

Bayer Leverkusen oplyser nemlig på klubbens hjemmeside, at den 30-årige keeper har forlænget sin aftale med tre år, så den løber frem til sommeren 2027. Og intet tyder på, at Niklas Lomb skal på udlån. Han er nemlig tiltænkt en vigtig rolle, selvom han ikke kommer til at vade i spilletid.

– I de seneste år har Niklas altid været en pålidelig holdspiller. Han er garant for et højt træningsniveau, og han er en vigtig byggesten på vores hold – selv uden meget spilletid, siger Bayer Leverkusens sportsdirektør, Simon Rolfes.

"Hier gehöre ich hin!" 💪 – Lombo, der 2008 als damals 15-Jähriger zur #Werkself stieß, unterzeichnete einen bis Juni 2027 gültigen Kontrakt beim Bayer. 🖤❤️

👉 https://t.co/kLi6YmzpUp https://t.co/q6HA4cAhvU pic.twitter.com/wQDKxWO0M2

— Bayer 04 Leverkusen (@bayer04fussball) April 8, 2024

Hvad så med Patrick Pentz?

Patrick Pentz’ lejeaftale med Brøndby udløber efter sæsonen, og derfor skal han efter planen retur til sin tyske klub, hvor han dog vil blive enten tredje- eller fjerdekeeper. Det er næsten utænkeligt, at det skulle ske.

Den østrigske landsholdsreserve har kontraktudløb i sommeren 2025, og det er helt naturligt, at det er ham, der står for skud. Dels så den tyske klub kan score en transfersum på ham, men også fordi Patrick Pentz ikke ønsker at sidde på bænken uden udsigt til spilletid.

I et interview med det østrigske medie laola1.at udtalte han for nyligt, at han ikke er interesseret i at tilbringe for meget tid væk fra grønsværen.

– Selvfølgelig kan man sætte fødderne op og så bare blive på bænken resten af livet. Men det føles bare ikke ideelt for mig. Det er dejligt, at jeg igen får fast spilletid, sagde Patrick Pentz, da snakken faldt på hans mange spilleminutter i Brøndby.

Brøndby har ingen købsoption i lejeaftalen, men som broendbyforfan.dk hører det – og også tidligere har beskrevet – er Bayer Leverkusen villige til at forhandle om et permanent skifte.

Patrick Pentz har dog præsteret på et så højt niveau på Vestegnen, at der formentlig også vil være andre bejlere til hans underskrift. Men det ligner sikkert, at hans fremtid ikke er hos de kommende tyske mestre fra Bayer Leverkusen efter dagens forlængelse af Niklas Lomb.

Related Posts

Medie: Brøndby ventes ikke at hente ny teknisk direktør
Transferrygter

Bild: Brøndby forsøger at hijacke handel

by Redaktionen
2. juli 2026
Medie: Brøndby ventes ikke at hente ny teknisk direktør
Transferrygter

Brøndby jagter Stuttgart-back

by Redaktionen
29. juni 2026
Medie: Brøndby ventes ikke at hente ny teknisk direktør
Transferrygter

Medie: Salzburg har forsøgt at hente 16-årig Brøndby-spiller

by Redaktionen
19. juni 2026
Transferrygter

Brøndby flirter med Lindstrøm – Men lønnen bliver en stor udfordring

by Redaktionen
1. juni 2026
Tysk medie: Freiburg-angriber på plads i Brøndby
Transferrygter

Brøndby tæt på at sælge Gregoritsch – Ville have dansk målmager som afløser

by Redaktionen
29. maj 2026
Transferrygter

Medie: Sean Klaiber rygtes til Æresdivisionen

by Redaktionen
20. april 2026
Transferrygter

Medie: Brøndby lurer på polsk midtbanespiller

by Redaktionen
8. april 2026
Transferrygter

Vejle skræmmer Brøndby med enormt prisskilt på Gammelgaard

by Redaktionen
1. februar 2026
Transferrygter

Medier: Brøndby jagter Lyon-midt

by Redaktionen
1. februar 2026
Transferrygter

Brann-profil enig med Brøndby om stor kontrakt – Bekræfter interesse i skiftet

by Redaktionen
30. januar 2026
Load More

Mest læste artikler netop nu

  • Breaking: Brøndby henter ny keeper

    Breaking: Brøndby henter ny keeper

    71 shares
    Share 28 Tweet 18
  • Klar besked fra Brøndby: “Øg dine præstationer eller find en anden klub”

    61 shares
    Share 24 Tweet 15
  • Så meget koster Hyseni

    53 shares
    Share 21 Tweet 13
  • Younis med markant udmelding: Fjendtligt miljø i Brøndby

    51 shares
    Share 20 Tweet 13
  • Medie: Tokyo køber Vallys uden om frikøbsklausul

    50 shares
    Share 20 Tweet 13

Måske synes du også om disse artikler?

Luis Binks blev vraget til FCM-kamp: “Af en eller anden grund spillede jeg ikke”

Luis Binks flirter med tidligt Brøndby-exit

by Redaktionen
23. juni 2026

Wass slagter TV-eksperter: 80 procent af de ting, de siger, er ren lort

by Redaktionen
20. juli 2026

Vallys bad sin agent holde FC Tokyo-linjen varm

by Redaktionen
20. juli 2026

Brøndby betaler stort beløb for Max Ejdum

Ser Brøndby som et springbræt: Ejdum vil til udlandet

by Redaktionen
8. juli 2026

broendbyforfan.dk

broendbyforfan.dk er stedet, du skal besøge, når du vil have seneste nyt om de gule fra Vestegnen.

Mediet blev stiftet i juli 2022 med det formål at dække Brøndby IF med objektive, informerende og aktuelle nyheder.

broendbyforfan.dk er et uafhængigt medie af Brøndby, og vi dækker både det positive, det underholdende og det kritiske.

Info

Kontakt: kontakt@broendbyforfan.dk

Ejerforhold: En del af Dall Media

CVR: 43387138

Cookie- og privatlivspolitik

Adminstrér samtykke

© 2025 Alle rettigheder forbeholdt

No Result
View All Result
  • Din Brøndby-dækning
  • Klubnyt
  • Transfernyt
  • Om os