Brøndbys midtbanespiller Benjamin Tahirovic er på klubjagt.
Benjamin Tahirovic rykker et skridt tættere på exit-døren i Brøndby.
Den bosniske landsholdsspiller har længe været kædet sammen med et skifte væk fra de blågule, som også skulle være interesseret i at se, hvad midtbanespilleren kunne indbringe af millioner.
Læs også: Medie: Celtic har spurgt til Tahirovic-pris
Søndag eftermiddag var han ikke med i truppen til opgøret mod Viborg, og det skyldes, at han aktivt arbejder på at komme videre i karrieren, fortæller Brøndbys cheftræner Thomas Nørgaard.
– Det er en dygtig fodboldspiller, der potentielt afsøger, hvorvidt der er klubber ude i markedet, som vil købe ham, siger Thomas Nørgaard til Bold og fortsætter:
– Der har været en snak mellem os og en accept af, at han kigger ind i det.
Selvom Benjamin Tahirovic ikke er i kamp for Brøndby, forsikrer Thomas Nørgaard, at bosnieren selvfølgelig står til rådighed, hvis der er brug for ham i kamptruppen.
Benjamin Tahirovic har været kædet sammen med Celtic og Borussia Dortmund, uden det dog er endt i en konkret interesse fra de to storklubber.
Den 23-årige midtbanespiller kom til Brøndby for 22,5 millioner kroner for halvandet år siden, men han har haft svært ved at bide sig fast under først Frederik Birk og sidenhen Steve Cooper.
Det vides ikke, hvad Brøndby kræver for ham.
Læs også: Medie: Tahirovic på vej væk fra Brøndby












