Det er ikke på tegnebrættet at tilbyde Andreas Maxsø en aftale i Brøndby, men det kan ændre sig, fortæller klubbens fodbolddirektør, Julius Ohnesorge.
Den tidligere Brøndby-anfører Andreas Maxsø træner i øjeblikket med på Vestegnen, efter hans kontrakt med Al Ittihad Kalba er udløbet.
Som udgangspunkt ligger det ikke i kortene, at det ender ud i et permanent samarbejde, da Brøndby har hele seks midterforsvarer til blot to pladser.
– Vi har seks midtstoppere, så i øjeblikket er der ikke nogen diskussion om at tilføje endnu en midtstopper, siger Julius Ohnesorge til Viaplay og uddyber:
– Før vi skal starte den diskussion, skal vi se, om vi kan gøre gruppen mindre.
Lykkedes det at skippe en eller flere forsvarsspillere afsted, kan der komme en naturlig åbning, som der kan stå Andreas Maxsø på.
– Jeg vil aldrig sige nej til noget. Lige nu har vi gode midtstoppere, så hvis vi skal diskutere det (Maxsø-aftale red.), skal vi reducere det antal forsvarsspillere, vi har i truppen, siger han.
Andreas Maxsø forlod Brøndby for tre og et halvt år siden, da han skiftede til Major Soccer League-klubben, Colorado Rapids, inden han prøvede lykken i et halvt år i Al Ittihad Kalba.
På rygtebørsen meldes OB også interesseret i den 32-årige stopper.
Læs også: Ingen kontrakt på vej til Andreas Maxsø
Læs også: Maxsø træner med i Brøndby – Men anden Superliga-klub vil have ham
Læs også: Brøndby arbejder på stopper-exit – Maxsø ikke aktuel












