Brøndbys reservekeeper Gavin Beavers har to gange været tæt på at forlade klubben denne sommer.
Gavin Beavers har ingen umiddelbar fremtid i Brøndby.
Den amerikanske målmand er gået fra en tjans som reserve for Patrick Pentz til fjerdevalg bag østrigeren, William Sonne-Schmidt og Adrian Kappenberger.
Læs også: Dialog om norsk skifte for Beavers
Derfor har amerikaneren arbejdet på et klubskifte denne sommer, og der har været et par meget interesserede klubber, beretter Tipsbladet.
Ifølge mediet er et skifte til norske Haugesund glippet, ligesom han også havde en mulighed for et skifte til den finske klub, IF Gnistan.
Brøndby-målmanden havde dog kun kort tid til at beslutte sig, og det endte til syvende og sidst med, at finnerne kiggede andre veje.
Som det står i øjeblikket, er der ingen konkrete tilbud på Brøndbys unge keeper, som dermed ser ud til at blive på Vestegnen med udsigt til nul minutter på hverken bane eller bænk.
Gavin Beavers kom til Brøndby i januar 2025, hvor den dengang 19-årige målmand skrev under på en 3,5 årig aftale.
Han kom til fra Real Salt Lake.
Læs også: Gavin Beavers er rejst: Pludselig udtaget til U20-VM i Chile














