Brøndby kæmpede sig til ét point i en chanceforladt kamp i Parken mod FC København. Mathias Kvistgaarden var tættest på for de blå/gule.
Brøndby gæstede søndag FC København i Parken, og de blå/gule kunne med en sejr spille sig op på en delt førsteplads i Superligaen.
Men Jesper Sørensens tropper fik ikke fuld valuta med fra opgøret.
Læs også: Derby: Jesper Sørensen bænker Ohi Omoijuanfo
Opgøret endte nemlig 0-0 i en chancefattig kamp, hvor FC København i første halvleg var tæt på at tage føringen, men en flot redning fra Patrick Pentz forhindrede det.
I anden halvleg viste Brøndby lejlighedsvist tænder, og Mathias Kvistgaarden var tættest på med en flad afslutning, som Kamil Grabara fik sendte til hjørnespark.
Helhedsbilledet var dog, at der ikke var mange chancer i de to målfelter, og derfor kunne Mads-Kristoffer Kristoffersen fløjte opgøret af efter 96 minutters fodbold.
0-0 sluttede det, og Brøndby har stadig tre point op til FC København.