Jesper Sørensen bemærkede FC Københavns stikpille, men han trækker på smilebåndet. Man gør vel alt, hvad man kan, hvis man ikke har nok i sig selv, siger en sarkastisk Brøndby-cheftræner.
Søndagens Derby endte uden en vinder, da opgøret mellem FC København og Brøndby sluttede præcis, som den startede. Nemlig 0-0.
Det var heller ikke spillet inden for kridtstregerne, der trak de store overskrifter efter opgøret. Det var i stedet nogle af de ting, der foregik i kulissen.
Læs også: Daniel Wass håber på at fortsætte flere år i Brøndby
Blandt andet før kampen, hvor Brøndbys spillere gik på banen til Bruce Springsteens legendariske hit Born in the USA fra 1984.
Der kan ikke herske den mindste tvivl om, at nummeret var en reference til Brøndbys meget omdiskuterede amerikanske ejerskab, Global Football Holdings.
Divisionsforeningens regler lyder ifølge Ekstra Bladet, at udeholdet selv skal bestemme den sang, de vil løbe på banen til – alternativt må hjemmeholdet ikke spille noget musik.
Læs også: Kontroversielt banner: Her er forklaringen
Brøndby havde dog ikke valgt hittet fra Bruce Springsteen, men i Brøndby-lejren trækker man mere på smilebåndet i stedet for at lade sig provokere af FC Københavns stunt.
– Man gør vel alt, hvad man kan, hvis man ikke har nok i sig selv, siger Jesper Sørensen med et glimt i øjet til avisen.
Brøndbys kommunikationschef Christian Schultz er også blevet forholdt stikpillerne fra Østerbro, og selvom det ikke er noget, som spillerne bed mærke i, bliver der sendt lidt røg retur.
Læs også: Andreas Maxsø står i udebaneafsnittet i Parken
– Det var ikke noget vores spillere bed mærke i, så for os var det ikke et tema. Det minder måske lidt mere om Herning end Østerbro, men det må stå for FC Københavns egen regning, siger han.
Det uafgjorte Derby betyder, at Brøndby stadig er tre point efter FC København i toppen af Superligaen. Brøndbys næste kamp er den 26. november, hvor modstanderen er Lyngby.
Læs også: Mathias Kvistgaarden forventer også at være i Brøndby efter januars transfervindue