Brøndbys fodbolddirektør Julius Ohnesorge var ved at få nok af Stuttgarts nølen i forbindelse med transfer-sagaen vedrørende Christopher Olivier.
Brøndby er langt om længe lykkedes med at lande Christopher Olivier.
Den østrigske højreback skifter til Brøndby i løbet af den kommende uge, efter han i flere uger har været enig med de blågule om en fire-årig aftale.
Læs også: Medie: Brøndby køber Olivier – Lægetjek mandag
Stuttgart har dog ikke ville lade ham gå.
Angiveligt fordi de ville se, hvorvidt Christopher Olivier skulle have en rolle på førsteholdet i den kommende sæson, men østrigeren stod hele tiden klar på sit ønske om at skifte.
Nu skriver Kicker, at Brøndby undervejs var ved at få nok.
Brøndbys fodbolddirektør Julius Ohnesorge meddelte Stuttgart, at man havde i sinde at trække sig, hvis de ikke snart ville acceptere transferen.
Transfersummen på de 7,5 millioner kroner, og de personlige vilkår har længe været på plads.
Brøndby kunne ikke vente mange flere uger, da Superligaen allerede er i gang med sin 3. spillerunde.
Til sidst valgte Bundesliga-klubben at give efter og lade transferen ske.
Ifølge Kicker har Stuttgart fået en tilbagekøbsklausul.
Den starter fra 5 millioner euro (37,5M DKK) og stiger med årene til 7,5 millioner euro (56,25M DKK).
Han får en kontrakt frem til sommeren 2030, og han gennemgår mandag sit lægetjek.
Læs også: Kicker: Stuttgart-back vil væk – Her er Brøndbys bud












