Brøndby lurer på FC Dallas’ højreback, Justin Che. Det skriver The Athletic.
Brøndby er på jagt efter forstærkninger til alle kæder denne sommer, og der forventes flere tilgange i de kommende uger.
Læs også: Lægetjek mandag: Her er Brøndbys videresalgsklausul på Slimane
På højrebacken er der nogle udfordringer, som man gerne vil addressere – og løsningen kan blive den kun 19-årige Justin Che.
The Athletic har udgivet en længere artikel, hvor de skriver, at Brøndby jagter teenageren, der spiller for FC Dallas.
Det normalt pålidelige medie skriver videre, at også andre klubber har fået øjnene op for højrebacken, der dog ikke bliver nævnt ved navn, som Brøndby gør det.
Justin Che, der i øjeblikket er på kontrakt i FC Dallas, har en fortid i Bayern München, mens han i de seneste sæsoner har været udlejet til Hoffenheim.
Læs også: Alpha genoptager stemningen forud for den kommende sæson
Tiden i Bundesligaen har dog været ødelagt af skader, og han er derfor vendt retur til FC Dallas, hvor han ikke har været i truppen i de tre seneste kampe efter sin tilbagevenden.
Den 19-årige højreback er til gengæld fast mand for USA’s U/20-hold, hvor han i sidste måned fik fuld spilletid mod både Uruguay og New Zealand.
Han scorede sågar mod sidstnævnte.
Justin Che har ifølge Transfermarkt en værdi på 10 millioner kroner, og han har kontrakt i sin amerikanse klub frem udgangen af 2025.
Læs også: Her brager Maxsø sit første mål ind i Major Soccer League