Olti Hyseni havde en bejler i FC Midtjylland.
OIti Hyseni skiftede fredag fra Sønderjyske til Brøndby på en fem-årig aftale, og i den forbindelse skrev flere medier, at andre Superliga-klubber havde været inde i billedet til hans underskrift.
Det samme afslørede hovedpersonen søndag aften, efter han havde sikret sin nye klub tre point i debutkampen mod Viborg på et sydende Brøndby Stadion.
Læs også: Hyseni afviste SL-klubber – Nemt at vælge Brøndby
Olti Hyseni ville dog ikke fortælle, hvem der havde været inde i billedet, men nu erfarer Campo, at offensivtalentet var på FC Midtjyllands radar.
Selvom FC Midtjylland var interesseret i at signe Sønderjyske-profilen, valgte de ikke at gå ind i en budkrig om talentet, lyder det.
Hverken på transfer eller kontrakt.
FC Midtjylland har også store kvaler offensivt, hvor Aral Simsir er solgt til Trabzonspor, mens Mikel Gorgoza står foran en længere skadespause.
For Olti Hyseni stod det hele tiden klart, at Brøndby var drømmedestinationen for ham.
Ifølge Bold udtalte han følgende efter sin debut-kamp:
– Der er altid meget at tage stilling til, når man gør det godt i Superligaen som 18-19-årig. Men der var ikke nogen tvivl om, at da først Brøndby kom på banen, var det et nemt valg.
Læs også: Nørgaard jubler over Olti Hyseni












