Rasmus Lauritsen har haft interesse fra to Superliga-klubber, men i begge tilfælde har svaret være det samme: Nej tak. Forsvarsspilleren rykker dog tættere på et klubskifte, forlyder det.
Rasmus Lauritsen har ikke en fremtid i Brøndby, og derfor arbejder alle parter i øjeblikket på at finde en løsning, så forsvarsspilleren kan komme på græs andetsteds.
Den 30-årige midtstopper har angiveligt haft flere bejlere i Danmark.
Læs også: Medie: Rasmus Lauritsen bliver i Brøndby
I hvert fald beretter Bold, at både OB og Sønderjyske har henvendt sig til Rasmus Lauritsen i sommerens transfervindue, men det har ikke vakt hans interesse.
Derfor er begge klubber blevet mødt af et pænt nej tak.
Rasmus Lauritsen ønsker et skifte til udlandet, hvor han kan komme til en klub, der kan tilbyde ham spilletid og en fornuftig lønpakke.
Det har tidligere været fremme, at Rasmus Lauritsen tjener hele 300.000 kroner om måneden i Brøndby, og derfor sigter han formentlig efter en økonomi, der ikke afviger for meget fra det.
Hans kontrakt med Brøndby løber ét år endnu.
Brøndbys fodbolddirektør Julius Ohnesorge bekræfter over for Bold, at Rasmus Lauritsen har en aktiv dialog med flere klubber, og derfor tyder det på, at der snart kan komme en afklaring på hans fremtid.
– Fra mit synspunkt ser det ud til, at det begynder at nærme sig, i forhold til at der er en række klubber omkring ham. Og han overvejer aktivt de forskellige muligheder, siger Brøndby-bossen til fodboldmediet.
Han kom til klubben i 2023 fra Dinamo Zagreb.
Læs også: Muligt Lauritsen-skifte: Brøndby vil have AIK til lommerne














