Ousmane Sow er snart fortid i Brøndby.
Ousmane Sow skiftede til Brøndby for blot et halvt år siden, da de blågule betalte hele 20 millioner kroner til Górnik Zabrze for kantspilleren.
Hans tid på Vestegnen synes nu ovre.
Læs også: Sow kan være fortid i Brøndby om få dage: Her vil han hen
Tipsbladet erfarer, at Ousmane Sow rykker retur til polsk fodbold, hvor han angiveligt er meget tæt på en udlejning til Jagiellonia Bialystok.
Ifølge mediet er de to klubber så godt som enige om rammerne for lejeopholdet, der kommer til at løbe for hele indeværende sæson.
Høj købsoption
Jagiellonia Bialystok får mulighed for at købe fransk-senegaleseren fri af Brøndby-kontrakten, hvis opholdet falder positivt ud.
Tipsbladet beretter om en købsoption på 2,5 millioner euro, svarende til 19 millioner i danske kroner og ører.
Dermed vil Brøndby kunne redde mere eller mindre hele transferbeløbet hjem, hvis den polske klub næste sommer vil købe ham.
Ousmane Sows kontrakt med Brøndby løber til 2030.
Læs også: Polsk topklub vil hente Ousmane Sow













