Brøndby er tæt på at sælge Mathias Kvistgaarden til Celtic, hævder Tutto Mercato. Nyheden kommer få timer efter, at B.T. rapporterede om et afvist bud.
Mathias Kvistgaarden er en eftertragtet herre mod slutningen af transfervinduet, og Celtic har i de seneste dage optrappet interessen i den hurtige Brøndby-angriber.
B.T. skrev tidligere tirsdag, at Brøndby havde afvist et bud fra skotterne på 35 millioner kroner, mens man også havde givet en kold skulder til Houston Dynamo fra Major Soccer League.
Læs også: To gange nej: Brøndby afviser bud på Mathias Kvistgaarden
Men en mulig transfer er ikke død. Den er nærmere mere i live end nogensinde før.
Det italienske medie Tutto Mercato erfarer, at ‘Celtic er et skridt fra at lande Brøndby’-angriberen, for parterne skulle være meget tæt på at være enige om en aftale.
Mathias Kvistgaarden skulle også selv have givet grønt lys til at skifte Vestegnen ud med de skotske mestre.
Historien fra det italienske medie bliver også citeret i The Scottish Sun, som var de første ude med historien om, at Mathias Kvistgaarden var et hot navn i Celtic.
Læs også: Se billedet: Jesper Lindstrøm er ankommet til lægetjek i Napoli
BREAKING: Mathias Kvistgaarden 'very close' to Celtic transfer with Danish star 'ready' to make life-changing switchhttps://t.co/5E30yCuDJe pic.twitter.com/zu7ZBRXTHe
— Scottish Sun Sport (@scotsunsport) August 29, 2023
B.T. skrev også i forlængelse af deres afsløring om det afviste Celtic-bud på 35 millioner kroner, at skotterne er klar til at øge deres bud, men det havde Carsten V. Jensen i første omgang afvist.
Nu lader det dog til, at Brøndbys fodbolddirektør er kommet på andre tanker – hvis det italienske medies oplysninger da står til troende.
Mathias Kvistgaarden forlængede for nyligt sin aftale med Brøndby, så den løber frem til sommeren 2027. Ifølge Ekstra Bladet har man i Brøndby-lejren prissat ham til 52 millioner kroner.
broendbyforfan.dk følger sagen. Ingen af klubberne har meldt noget ud om en forestående transfer.
Læs også: Gulddrengen Lindstrøm: Her er hans guld-kontrakt i Napoli
Relaterede nyheder

CV: Kun vi ville betale prisen for Vallys – Vil holde på ham resten af karrieren

Brøndby havde legendesøn i kikkerten: Nåede ikke særlig langt i forhandlingerne

Alves gav FC Nordsjælland lang næse efter to timers møde: Ville til Brøndby IF

FCK forsøgte at gafle Brøndbys 15-årige stjerneskud: Tilbød en langt mere attraktiv lønpakke
Seneste nyt
