Benjamin Tahirovic forlader Brøndby – i første omgang for hele indeværende sæson, men det kan være et permanent farvel til den bosniske landsholdsspiller.
Benjamin Tahirovic skifter til Genk.
Tidligere på ugen begyndte rygterne at florere om belgiernes interesse i Brøndby-spilleren, og nu er alle detaljer faldet på plads.
Læs også: Så markante klubber jagter Tahirovic
Het Laatse Nieuws erfarer, at Brøndby og Genk er blevet enige om en lejeaftale for hele indeværende sæson.
Med i lejeaftalen er der en købsoption, som gør det muligt for Genk at gøre skiftet permanent efter sæsonen.
Flere medier har berettet, at den købsoption lyder på cirka 25 millioner kroner.
Benjamin Tahirovic, der i sommer var med Bosnien til VM, har længe ønsket en ny adresse, og fra Brøndbys side har der også været stor villighed til at finde en løsning.
Det er der nu fundet, og midtbanespilleren gør klar til et skifte til belgisk fodbold.
Hans kontrakt med Brøndby løber til sommeren 2028.
Læs også: Genk ændrer kurs til allersidst, men henter Tahirovic: Her er detaljerne













