De skotske mestre fra Celtic vil gerne slå kløerne i Brøndbys angrebsstjerne, Mathias Kvistgaarden. Det skriver Sun Sport.
Mathias Kvistgaarden har fået sit helt store gennembrud i Brøndby, hvor han er gået fra breddespiller til en af de første på holdkortet under Jesper Sørensen.
Hans hurtighed, hans aggressivitet, gode presspil og næse for mål har fået større klubber til at begynde at røre på sig.
Det skotske medie Sun Sport erfarer nemlig, at Celtic i indeværende transfervindue vil forsøge at hente den 21-årige Brøndby-angriber.
Læs også: Kvistgaarden forlænger med Brøndby til 2027
Storklubben, der vandt det skotske mesterskab i sidste sæson foran ærkerivalerne fra Rangers FC, er trænet af den tidligere Premier League-manager, Brendan Rodgers.
Netop den nordirske manager skulle have et godt øje til den danske U/21-landsholdsspiller, der har været en del af Masterclass inden sit gennembrud på førsteholdet.
Mathias Kvistgaarden scorede syv mål i 30 Superliga-kampe i sidste sæson, mens han også noterede sig for fire assists.
I denne sæson er hurtigløberen startet meget flot ud med gode præstationer og en scoring og to assists i sæsonens første fire kampe.
Han forlængede i marts sin kontrakt med Brøndby, så han har en aftale helt frem til 2027 – en aftale, der i øvrigt gjorde, at han fordoblede sin Brøndby-løn.
Læs mere her: Kvistgaarden mere en fordobler sin Brøndby-løn efter forlængelse
I sidste sæson scorede Mathias Kvistgaarden hattrick for Brøndby i 5-1-sejren over FC Nordsjælland, og her var en skotsk fodboldfan på lægterne for at opleve Brøndby Stadion.
Han var fan af Celtics ærkerivaler, og allerede dengang mente han, at Brøndby-angriberen var en spiller, der kunne begå sig i den skotske liga – og gerne for hans hold, Rangers FC.
Læs interviewet fra broendbyforfan.dk her: