Patrick Mortensen har overtaget trøjenummer 9 i Brøndby.
Brøndbys nye nummer 9 hedder Patrick Mortensen.
Den 36-årige angriber, som skiftede til Brøndby fra AGF for få uger siden, er fredag blevet tildelt sit nye trøjenummer.
Læs også: Patrick Mortensen var en underskrift fra ny AGF-aftale: Sådan hijackede Brøndby aftalen
Det oplyser Brøndby på deres hjemmeside.
Angriberen overtager trøjenummer 9 fra Michael Gregoritsch, som for nyligt rykkede permanent fra Vestegnen til Augsburg.

Kontroversielt skifte fra AGF til Brøndby
Det var den 1. juni, Brøndby offentliggjorde den højest overraskende transfer af Patrick Mortensen.
Den 36-årige angriber var tæt på at forlænge sin aftale med AGF, da Brøndby overhalede indenom og snuppede den rutinerede angriber på en to-årig aftale.
Patrick Mortensen kommer til at indgå i et angrebsteam bestående af ham, Emmanuel Dennis, Filip Bundgaard og Jacob Ambæk, hvor han blandt andet er hentet ind for at agere mentor for de to sidstnævnte.
I forbindelse med transferen oplyste Brøndby, at “en helt central opgave for Mortensen de kommende to år bliver rollen som mentor for klubbens unge angribere”.
Patrick Mortensen har spillet i Brøndby som ung, og nu slutter cirklen på Vestegnen.













