Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen lægger ikke skjul på, at han er meget tilfreds med at have hentet Yuito Suzuki til klubben.
Brøndby har offentliggjort signingen af den 21-årige offensivspiller, Yuito Suzuki, som har sat sin signatur på en fire-årig aftale på Vestegnen.
Japaneren har udtrykt sin store begejstring over skiftet, hvilket du kan læse mere om her, og Carsten V. Jensen er også svært tilfreds.
Ifølge Brøndbys fodbolddirektør har man nemlig hentet en spiller, der har nogle spidskompetencer, som de fleste hold efterspørger.
– Han er intelligent, stærk på bolden, og samtidig hurtig i sine bevægelser. Vi rakte derfor ud og forhørte os om muligheden for et skifte. Yuito havde selv et stort ønske om at tage næste skridt i sin karriere, så vi har indgået en fireårig aftale, hvilket vi er meget tilfredse med, siger han om sit nyindkøb.
Læs også: Suzuki er på plads i Brøndby: Klubbens eget scoutingteam og Jesper Sørensen står bag transferen
Der har været et grundigt scoutingarbejde forud for købet, forsikrer Carsten V. Jensen, der siger, at man har set flere ungdomslandskampe med den 21-årige japaner.
Han fortæller, at Yuito Suzuki kom på Brøndbys radar, da scoutingteamet så nogle ungdomslandskampe – heriblandt Japans U/23-landshold.
– Japan har en rigtig spændende trup, der spiller lige op med store fodboldnationer i Europa, og særligt Yuito gjorde en god figur, hvilket gjorde, at vi begyndte at kigge nærmere på ham, forklarer CV.
I foråret kiggede man ind i hans data og besluttede at undersøge muligheden for at købe ham – og det er nu lykkes.
Læs også: Yuito Suzuki ny mand i Brøndby: Vil bære trøjen med stolthed
🇯🇵🛬🇩🇰
— Brøndby IF (@BrondbyIF) August 12, 2023
🟡🔵 l #Brøndby pic.twitter.com/JbEbtBUNS9
Relaterede nyheder

CV: Kun vi ville betale prisen for Vallys – Vil holde på ham resten af karrieren

Brøndby havde legendesøn i kikkerten: Nåede ikke særlig langt i forhandlingerne

Alves gav FC Nordsjælland lang næse efter to timers møde: Ville til Brøndby IF

FCK forsøgte at gafle Brøndbys 15-årige stjerneskud: Tilbød en langt mere attraktiv lønpakke
Seneste nyt
