Brøndby oplyser på klubbens hjemmeside, at Bent ’Turbo’ Christensen stopper i klubben, da han har takket ja til en stilling som akademichef i FC Midtjylland.
Bent ’Turbo’ Christensen er fortid i Brøndby fra næste måned.
Brøndby-koryfæet forlader Vestegnen for at forfølge et nyt job hos ligakonkurrenterne fra FC Midtjylland, der har hyret ham ind som akademichef.
Det oplyser begge klubber mandag.
Ifølge Brøndbys fodbolddirektør Benjamin Schmedes er det Bent ’Turbo’ Christensens beslutning at forlade Vestegnen.
– Vi er taknemmelige for det engagement og den viden, Bent har bidraget med gennem sin tid i klubben. Vi har stor respekt for, at Bent ønsker at forfølge den her mulighed, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.
Han tiltræder på Heden den 1. september.
Læs også: Medie: Brøndby får ikke tysk stopper











