B.T. skriver, at Brøndby allerede nu har indgået en aftale med en ny midtbanespiller. En spiller, som man jagtede i sommer, men hvem er denne midtbanespiller? broendbyforfan.dk kigger rygtet i sømmene og kommer med nogle bud på, hvem det kan være.
Det danske medie, B.T. smed en lille transferbombe i onsdagens udsendelse af Transfervinduet, hvor de berettede, at Brøndby var tæt på at købe en ny spiller til midtbanen, hvilket du kan læse mere om her.
Faktisk så tæt på, at Brøndby allerede nu skulle have indgået en aftale med spilleren, der dog først vil blive præsenteret i januar. Løn og kontraktlængde skulle være klappet og klar.
Læs også: Jens Stryger flirter med Brøndby: Klar til at tage en snak med CV
I podcasten lyder det, at denne spiller, som mediet ikke har identificeret endnu, skulle være på kontrakt i en anden klub. En kontrakt, der står til at udløbe inden længe – formentlig senest i sommeren 2024.
Der er tale om en midtbanespiller, og det bliver nævnt specifikt, at det ventes, at denne spiller kan gå direkte ind og forstærke den centrale del af banen og dermed kæmpe med Wass, Greve, og Radosevic om startpladserne.
B.T. nævner ydermere, at det er en spiller, som Brøndby allerede havde på radaren i sommer, og i seneste transfervindue var det også en stor prioritet for Carsten V. Jensen at hente en midtbaneforstærkning.
Læs også: Matt O’Riley var tæt på skifte til Brøndby i 2019
Så stor en prioritet, at han tilsyneladende har arbejdet på det lige siden, og nu mere eller mindre har sin første vinter-signing på plads.
Men hvem er denne spiller? Få ved det, men ledetrådende fra B.T. gør det muligt at kigge på de midtbanespillere, der i sommer blev kædet sammen med Brøndby – og her er der flere interessante bud.
broendbyforfan.dk giver her et bud på, hvem den hemmelige midtbanespiller kan være.
Pierre Kunde
28 år
Ejet af Olympiakos
Udlejet til Atromitos
Kontraktudløb i sommeren 2024
Det afrikanske medie Africa Foot skrev i sommer, at Brøndby viste interesse i den 28-årige midtbanespiller, Pierre Kunde, som skiftede til græske Atromitos på en lejeaftale frem til sommer. Den lejeaftale udløber til sommer. Det samme gør hans kontrakt med Olympiakos.
Midtbanespilleren har et pænt CV, for han har blandt andet været forbi Mainz og Bochum i Bundesligaen. Det kan ikke afvises, at Brøndby her har trukket på GFH-forbindelserne, der også har ejerskab i Augsburg, som konkurrerer med de to ovennævnte klubber.
Læs også: Lokalt medie erfarer: Liverpool følger Morten Frendrup tæt
Tochi Chukwuani
20 år
Ejet af Lyngby
Kontraktudløb sommeren 2024
B.T, kunne i sommer afsløre, at Brøndby havde meget stor interesse i Tochi Chukwuani. Den 20-årige midtbanespiller var så hot et emne på Vestegnen, at man bød et tocifret millionbeløb på ham.
Midtbanespilleren fandt dog ikke Brøndby interessant på daværende tidspunkt, men siden er Brøndby blevet et tophold og har investeret markant i holdet, så det er ikke utænkeligt, at den unge midtbanemand kunne være interesseret denne gang.
Alex Robertson
20 år
Ejet af Manchester City
Udlejet til Portsmouth
Kontraktudløb i sommeren 2024
Den australske midtbanespiller har været kædet tæt sammen med Brøndby, og ifølge Tipsbladet har Brøndby holdt forbindelsen til ham, efter han er blevet udlejet til Portsmouth. Der er angiveligt en klausul, som i øvrigt betyder, at Manchester City til januar kan tilbagekalde ham, såfremt en anden klub vil købe ham.
Det 20-årige Manchester City-talent har været stærkt spillende i Portsmouth, men spørgsmålet er her, om han kan ses som en forstærkning til det nuværende Brøndby-hold.
Læs også: Brandvarme Vallys vil blive i Brøndby
Jacob Lungi Sørensen
25 år
Ejet af Norwich
Kontraktudløb sommeren 2024
Det var også B.T., der kunne løfte sløret for, at Brøndby fandt Jacob Lungi Sørensen fra Norwich interessant. Og det blev også nævnt, at den tidligere Esbjerg fB-spiller selv fandt Brøndby attraktivt.
I Norwich-tiden har han været hårdt ramt af skader, og spørgsmålet er om, at Norwich fortsat tror på ham. De har en klausul, der kan forlænge aftalen med yderligere et år, så dette bud skal ses som mere urealistisk end de øvrige.
broendbyforfan.dk følger naturligvis sagen tæt.
Læs også: Mathias Kvistgaarden forventer også at være i Brøndby efter januars transfervindue