Mads Hermansen er angiveligt i dialog med Anderlechts danske sportschef, Jesper Fredberg, om et skifte til den belgiske klub. Brøndby-keeperen skulle være interesseret i skiftet.
Mads Hermansen har selv bekræftet, at han ønsker en ny udfordring denne sommer, og der har været meldt om interesse fra flere forskellige ligaer.
Nu kan den unge keeper tilslutte sig danskerkolonien i Anderlecht.
Den belgiske journalist, Sacha Tavolieri, skriver nemlig på sin Twitter-profil, at Mads Hermansen er i dialog med den belgiske klub om et skifte denne sommer.
Læs også: Avis nævner tidligere FCN-keeper som mulig afløser for dyr Hermansen
Anderlecht har dansk sportschef i form af den tidligere Viborg-boss, Jesper Fredberg, så der er et indgående kendskab til Brøndbys førstekeeper.
Ifølge journalisten er Mads Hermansen positivt stemt i forhold til et skifte, men Brøndby-keeperen er ikke den eneste keeper, som Anderlecht i øjeblikket er i dialog med, lyder det.
Journalisten skriver, at dialogen kan tage fart i løbet af de kommende dage.
Læs også: Brøndby-boss om Hermansen: Skal et rigtig godt bud på bordet
🟣 Infos #RSCA :
— Sacha Tavolieri (@sachatavolieri) July 11, 2023
🇩🇰 Le profil de Mads #Hermansen (#BröndbyIF) est une piste suivie par la direction Mauve. Le gardien danois - qui a déjà été en contact avec le #RSCA - est intéressé par le projet MAIS il n’est pas le seul gardien avec qui les Mauves parlent en ce moment et… pic.twitter.com/XYLorY1XS6
Anderlecht har også en dansk cheftræner i form af Brian Riemer, mens også Kasper Dolberg og Anders Dreyer er på lønningslisten i klubben.
Mads Hermansen er et produkt af Masterclass, og Brøndby har forsøgt at binde ham til en længere aftale, men det har han midlertidigt afvist.
Landsholdsreserven har kontraktudløb om to år.
Brøndby er allerede i gang med at sondere markedet for en mulig afløser, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Viborgs førstekeeper, Lucas Lund, på blokken.
Læs mere her: Avis: Brøndby overvejer at hente Viborg-keeper
Relaterede nyheder

Brøndby havde legendesøn i kikkerten: Nåede ikke særlig langt i forhandlingerne

Alves gav FC Nordsjælland lang næse efter to timers møde: Ville til Brøndby IF

FCK forsøgte at gafle Brøndbys 15-årige stjerneskud: Tilbød en langt mere attraktiv lønpakke

Syv har sagt goddag – 13 har sagt farvel: Her er det store overblik over transfervinduet
Seneste nyt
