Brøndby vil gerne købe Casper Winther, og derfor har de fremsendt et forbedret bud. Det er dog ikke nok for Lyngby.
Brøndby vil hente nyt blod til midtbanen.
Lyngbys anfører Casper Winther er højt på Brøndbys ønskeliste, og derfor har man over to omgang budt på den 23-årige dansker.
Læs også: Brøndby jagter fortsat Lyngby-kaptajn: Her er prisen
Det første bud løb på 7,5 millioner kroner, mens man ifølge Tipsbladets oplysninger netop har fremsendt et nyt, forbedret bud.
Det lyder på 9 millioner kroner.
Lyngby ryster dog ikke på hånden, og de har valgt at vende tommelfingeren ned til buddet.
De står fast på de 11 millioner kroner, som de også meddelte Brøndby var prisen ved det første bud.
Truer med at hæve prisen
Prisen på de 11 millioner kroner står dog ikke resten af transfervinduet, skriver Tipsbladet.
Lyngby har angiveligt meddelt Brøndby, at den 23-årige Casper Winther bliver dyrere jo færre dage, der er tilbage af transfervinduet.
Tipsbladet erfarer, at prisen på Casper Winther vil stige til op mod to millioner euro, 15 millioner kroner i de resterende dage af transfervinduet.
Det skyldes, at Lyngby vil have færre dage til at hente en erstatning for midtbanemanden, der i sidste sæson blev kåret til Årets Profil i 1. divisionen.
Brøndby kan dog hæve deres bud med 2,25 millioner kroner nu, og så vil de formentlig kunne hente Casper Winther hos det Kongeblå oprykkerhold.
Læs også: Medie: FC Midtjylland jagtede Olti Hyseni














