Brøndby er angiveligt interesseret i at hente den snart 31-årige FC Nordsjælland-keeper, Andreas Hansen.
Brøndby kan være på vej mod en markant udskiftning på målmandsposten.
Patrick Pentz har i de seneste tre sæsoner været en sikker sidste skanse for Brøndby, men den østrigske keeper har også udtrykt ønske om at prøve sig af på en større adresse.
Læs også: Pentz åben for sommerskifte
Derfor sonderer Brøndby markedet, og hans afløser kan hedde Andreas Hansen.
I hvert fald beretter Bold, at Brøndby bejler til FC Nordsjællands rutinerede keeper, der har været i Farum-klubben siden skiftet fra AaB i 2022.
Brøndby er dog ikke ene om at synes om FC Nordsjælland-keeperen.
Ifølge Bolds oplysninger viser FC Midtjylland og AGF også interesse i den danske keeper, der dog har et betydeligt prisskilt hængende om halsen.
FC Nordsjælland kræver et sted mellem 12-15 millioner kroner for keeperen.
Han fylder 31 år i august, og hans kontrakt med FC Nordsjælland løber to sæsoner endnu.
Andreas Hansen har en fortid i Brøndby, hvor han spillede ungdomsfodbold og også sad på bænken i flere førsteholdskampe.
Nu kan han måske vende retur til Vestegnen, hvor han formentlig vil få en markant større rolle end tidligere.
Læs også: Intens trænerjagt: Brøndby genoptog kontakten til gammel flamme
Læs også: Ohnesorge tager magten fra GFH: Havde klart krav inden forfremmelse












